SEO er populært, fordi det er en kosteffektiv måde
at bringe flere kunder til sit website på. Desværre er
der i branchen uærlige konsulenter, der snyder
søgemaskinerne. Ved at have allieret sig med en sådan
konsulent risikerer kunder, at deres websites bliver forvist fra
søgemaskinerne.
Risici ved snyd
Uanset om der er tale om en uskyldig fejltagelse pga. manglende
viden om søgemaskinernes regler eller om en
skrupelløs SEO konsulent, så straffes snyd.
Søgemaskinerne holder virksomheden ansvarlig, uanset hvem
der er skyld i det. Enten er konsekvensen, at søgemaskinerne
helt ekskluderer websitet, eller også bliver websitet henvist
til en dårlig placering, hvilket kan være lige så
fatalt for salgstallene.
Spamming, doorway pages, cloaking, link farms, mirror
sites og redirects er nogle af de teknikker, som benyttes
til at snyde søgemaskinerne. Hvis man ikke til dagligt
beskæftiger sig med søgemaskineoptimering, er det
umuligt at vurdere, om en SEO konsulent benytter disse
teknikker.
Tillid til konsulenten er helt væsentlig, men det er ikke
altid nok, da mange konsulenter lyver eller pynter på
sandheden. De forskellige svindelteknikker kaldes ofte noget andet,
for at kunder ikke skal fatte mistanke. Doorway pages kaldes f.eks.
for entry pages, gateway pages eller information pages, og en
uærlig konsulent vil påstå, at der er tale om
noget helt andet.
Snyd benyttes typisk af dovenskab, da ærlig
søgemaskineoptimering tager længere tid. Rigtig
optimering er mere langsigtet, da godt indhold er det,
søgemaskinerne stræber efter at finde. Derudover
bliver søgerobotterne langsomt bedre til at opdage diverse
svindeltricks.
Læs mere om
søgemaskineoptimering
De sociale medier