Dansk version English version Norsk version

Hjælp til selvhjælp - Jagten efter lykke

Stumbling on Happiness
Af Daniel Gilbert

Stumbling on Happiness er ikke en traditionel selvhjælpsbog, men i stedet en videnskabelig forklaring af den menneskelige fantasis begrænsninger og hvordan den styrer os i den forkerte retning i vores jagt efter lykke.

Hvorfor er elskere hurtigere til at tilgive deres ægtefæller for utroskab end for at forlade en beskidt opvask i vasken? Hvorfor vil seende mennesker betale mere for at undgå at blive blind end blinde mennesker vil betale at genvinde deres syn? Hvorfor husker patienter lange hospitalsophold som værende mindre smertefuld end korte? Hvorfor kræver husejere priser de ikke selv ville drømme om at betale, hvis de selv var købere? Hvorfor er folk der shopper altid gladere, når de ikke kan få byttet deres varer? Det er blot nogle af de spørgsmål som bogen besvarer for os.

En videnskabelig tilgang til lykke
Daniel Gilbert er psykologiprofessor ved Harvard og benytter sig i bogen af psykologi, kognitiv hjerneforskning, filosofi og adfærdsøkonomi for at argumentere for, at lige så dårlige vi er til at huske fortiden, ligeså dårlige er vi til at forstille os fremtiden. Og ligeså dårlige er vi til at bedømme, hvad det er der mangler i vores liv. Desværre er det samtidig hans vurdering at hverken praktiske erfaringer eller kulturel visdom opvejer mangel på fantasi.

Mangel på fantasi
"Fordi vores lyst til at kontrollere er så kraftig og følelsen af at være i kontrol så givende, vil folk ofte opføre sig som om, de kan styre det ustyrlige" skriver Gilbert, og giver dermed en del af forklaringen på hvorfor mennesker nogle gange er så dårligt udrustet til at vurdere fremtiden, endsige styrer den. Vi baserer vores forventninger til fremtiden på at vi styrer tingene.

Et spørgsmål om fordomme
I de afsluttende kapitler forklarer han ligefrem hvordan forkerte opfattelser overføres fra en person til en anden og underbygger det med eksempler på de universelle antagelser om hvilke elementer der er forudsætningerne for menneskelig lykke så som penge, glæde, børn og så videre.

Lær af andre
Han konkluderer med den provokerende anbefaling, at frem for fantasi, skal vi bruge andre menneskers liv og erfaringer som surrogater for vores egne fremtidige erfaring. Er andre reelt blevet lykkeligere af penge, børn og Gucci, når det kommer til stykket? Gilbert's energiske tone og forståelige eksempler gør et potentiel meget akademisk diskussionsemne både tilgængeligt og belærende.

 

www.iihnordic.dk - IIH | Lille Strandstræde 6 | 1254 København K | Telefon: +45 70 20 29 19 | Fax: + 45 77 33 40 01 | iih@iihnordic.com