Beautiful evidence
Af Edward R. Tufte
En graf siger jo som bekendt mere end tusind (andre slags)
billeder - for ikke at tale om en million ord. Det ved enhver, der
har prøvet kræfter med at formidle statistiske
analyser.
Men når nu den visuelle præsentation af komplekse
informationer er så vigtig, hvordan kan det så
være, at alle vi kommunikatører hver dag affinder os
med at lade en moderat begavet lirekasse som PowerPoint være
vores værktøj, førerhund og åndelige
leder.
Grafikkens Galileo
"Beautiful Evidence" (2006) er Edward R. Tuftes fjerde - og
måske bedste - bog om grafisk formidling. Tufte forstår
sig mildt sagt på sit emne. Han er professor emeritus i
statistik, informationsdesign og grafisk formidling ved
universitetet i Yale og har over en menneskealders virke udviklet
ikonstatus som 'the Galileo of graphics'.
Som i alle Tuftes tidligere bøger kan man i "Beautiful
Evidence" finde ikke bare fremragende værktøjer til
grafisk formidling, men også inspiration og eksempler i
bogens egen visuelle udformning, der støtter indholdet
præcis der, hvor det er relevant - også selvom man ikke
vidste, det var det.
Der er tilsyneladende ikke det visuelle element i bogen, der
ikke er tænkt over. For eksempel udgør hvert af dens
opslag en selvstændig informativ enhed, så man
skånes for at skulle 'huske på' noget, idet man
bladrer.
Foruden værktøjerne og eksemplerne serverer Tufte
desuden en grundlæggende filosofisk, æstetisk og
ideologisk diskussion af grafisk formidling som en moralsk
foreteelse.
Nogle vil måske have svært ved at købe hans
argumentation for, at dårlig formidling ikke bare er
uhensigtsmæssigt, men også moralsk betænkeligt,
men når det er sagt, er hans metaperspektiv som sådan
interessant og inspirerende læsning.
Papirets renæssance?
Allerstørst fryd - og uro - vækker bogen måske i
sin hårrejsende forkastelse af de elektroniske medier som en
oplagt arena for grafisk kommunikation. Tufte argumenterer
innovativt for, at moderne konsumprintere med deres
efterhånden tårnhøje opløsning har
større grafisk kapacitet end de elektroniske medier.
Han mener altså, at man bør gå tilbage til
papirtryk snarere end at lade sig begrænse af de
æstetiske og formidlingsmæssige muligheder i
computerskærme og PowerPoint.
Hvor tankevækkende hans pointe end er, overser Tufte
imidlertid de uvurderlige fordele i den elektroniske kommunikations
nærmest grænseløse udbredelsesmuligheder: at man
nemt, hurtigt og billigt kan formidle hvad som helst til hvem som
helst.
Hans dristige afvisning af PowerPoint som det ultimative
kommunikationsredskab er derimod - ligesom hans nær ved
geniale løsninger på grafiske formidlingsproblemer -
et relevant og nødvendigt (ind)spark til
kommunikationsbranchen; online som offline.
De sociale medier